Køge Bugt Kirken er et åbent, kristent fællesskab, hvor alle er velkomne! Køge Bugt Kirken er en kirke, der med afsæt i Biblen sætter fokus på livet, troen og meningen i tilværelsen. Dette gøres gennem søndagens gudstjenester, hvor alle kan deltage. Ud over gudstjenesterne er der en række aktiviteter som legestue, børnekirke og fællesskabsgrupper, hvor alle også er velkomne!
Kirken blev startet i år 2019 af en mindre gruppe mennesker,
der havde et stort ønske om et kristent fællesskab i Køge. I år 2021 havde
kirken stiftende generalforsamling, og i dag samles omkring 40-60 mennesker i
alle aldre til gudstjeneste om søndagen.
Køge Bugt Kirken er en evangelisk luthersk frimenighed.
Dette betyder, at kirken drives ud fra samme bekendelsesgrundlag som
folkekirken, men at dette gøres under lidt friere former. Kirken bygger sit
arbejde på en fast overbevisning om, at Bibelen er Guds urokkelige ord til alle
mennesker, til alle tider og alle steder.
Kirken er sammen med ca. 100 andre menigheder i
Danmark en del af Luthersk Mission. Luthersk Mission har arbejde i både Danmark
og udlandet – læs mere her.
Kirkens vedtægter kan læses her.